Meningsmåling

En meningsmåling er en undersøgelse, hvor en gruppe (evt. de danske vælgere), giver deres mening til kende. Meningsmålingens styrke ligger i, at ved at spørge en repræsentativ andel af populationen, er det ikke nødvendigt at spørge hele populationen (evt. alle vælgere) om deres mening, men blot en stikprøve.

Repræsentativitet

Typisk spørger en meningsmåling, der vil vide noget om vælgernes præferencer, omkring 1.000 respondenter. Hvis disse 1.000 respondenter er repræsentative for befolkningen som helhed, kan vi sige mere om, hvad vælgerne mener, end hvis vi havde spurgt dobbelt så mange i en mindre repræsentativ undersøgelse. Det er med andre ord ikke antallet af respondenter der er vigtigt for en god meningsmåling, men repræsentativiteten.

Der er væsentlige udfordringer, der kan medføre, at en meningsmåling ikke er repræsentativ. Dette eksempelvis hvis en meningsmåling i udgangspunktet ikke spørger et repræsentativt udsnit af vælgerne. Dette kan ske på flere måder, herunder hvis respondenter nægter at deltage, når de bliver spurgt (selvselektion).

Et fænomen i litteraturen er differential nonrespose bias, hvor det ikke er tilfældigt, hvem der svarer på spørgsmål i en meningsmåling. Begivenheder i løbet af en valgkamp således påvirke, hvem der deltager i en meningsmåling (Gelman et al. 2016). For mere herom, se eksempelvis et eksempelvis artiklen ‘How A Big Enough News Story — Like Impeachment — Could Warp The Polls‘.

Et af de klassiske eksempler på vigtigheden af repræsentativitet er Literary Digests undersøgelse i 1936, der viste, at den republikanske præsidentkandidat Alfred Landon ville vinde stort over den demokratiske kandidat Franklin D. Roosevelt. Der var dog ikke tale om en repræsentativ undersøgelse og Roosevelt endte som bekendt med at vinde præsidentvalget (se Squire 1988 for mere information omkring den konkrete måling).

Indsamlingsmetode

Meningsmålinger kan indsamles på forskellige måder. Det er eksempelvis muligt at besøge folk og interviewe dem i deres eget hjem. De fleste meningsmålinger i Danmark gennemføres dog gennem enten telefoninterviews, hvor man bliver ringet op, eller gennem webpaneler, hvor respondenterne besvarer spørgsmål på en hjemmeside.

Tabel 1 viser styrkerne og svaghederne ved de forskellige indsamlingsmetoder.

Tabel 1: Styrker og svagheder ved forskellige indsamlingsmetoder


Potentiale for… Ansigt-til-ansigt Telefon Internet
At dække population Høj Lav Moderat
Kognitiv byrde Lav Stor Stor
Survey deltagelse Høj Lav Lav
Survey fuldendelse Høj Moderat Lav
Rækkefølgeeffekter Lav Lav Moderat
Hukommelses-bias Lav Lav Høj
Social desirability bias Høj Høj Lav
Ja-svar bias Høj Høj Lav
Interviewer bias Høj Høj Ingen
Længde på svar Langt Kort
Villighed til at dele Lav Lav Høj
Gennemførelsespris Dyrt Moderat Billigt

Kilde: Bowling (2005).
Note: Simplificeret og modificeret udgave af tabel i kilde.

Spørgsmålsformulering

I en meningsmåling kan de svar man får afhænge af, hvilket spørgsmål, der stilles. Derfor er det vigtigt at holde øje med, hvilke spørgsmål der stilles i en meningsmåling. Et eksempel herpå er at finde i indlægget ‘Vil danskerne arbejde mere?‘, hvor det vises, at danskernes holdning til, om man vil arbejde mere, afhænger af, om man bliver bedt om at forholde sig til ‘senere fyraften’ eller ‘at undgå velfærdsbesparelser’.

Rasinski (1989) viste ligeledes, at den måde hvorpå man stiller spørgsmål om offentlig forbrug påvirker de svar borgerne giver.

En anden potentiel begrænsning ved de spørgsmål, der stilles, er, at respondenterne kan føle sig presset til at give et svar. Bishop et al. (1986) viste eksempelvis at mange respondenter havde holdninger til politikker, der var fiktive.

Statistisk usikkerhed

Meningsmålinger er ikke 100% præcise. Meningsmålinger kommer med en statistisk usikkerhed, hvorfor en opbakning til på 25,5% til Socialdemokraterne ikke nødvendigvis er 25,5%, men kan også være 24,2% eller 26,7%. Jo større opbakningen er til et parti, desto større vil den statistiske usikkerhed være (se en illustration i dette indlæg for mere information).

Formidling af meningsmålinger

Meningsmålinger kommer med andre ord med forbehold, og det er vigtigt, at medierne også formidler disse forbehold – såsom statistisk usikkerhed, hvornår meningsmålingen var foretaget, hvor mange der blev spurgt m.v.

Larsen og Straubinger (2012) viser, at der er stor variation i, hvilke metodiske informationer der rapporteres, når medierne formidlinger meningsmålinger. Larsen og Fazekas (2020) viser desuden, at ikke alle meningsmålinger får lige stor omtale i medierne, men at meningsmålinger der viser større forandringer får mere omtale (selv når disse ikke er statistisk signifikante).

Meningsmålingernes effekter

Meningsmålinger kan have betydning for, hvilke partier vælgerne vil stemme på. Der diskuteres dog i litteraturen, hvilken type af effekter meningsmålingerne har (se Barnfield 2020 for en introduktion). En mekanisme er bandwagon effekten, hvor information om at et parti har fremgang i meningsmålingerne, vil få flere til at stemme på dette parti. En anden mekanisme er underdog effekten, hvor det at et parti er bagud, eller evt. står til at ryge helt ud af Folketinget ved næste valg, kan få flere til at stemme på dette parti. Resultaterne varierer meget i litteraturen, hvorfor det ikke er entydigt, hvilke effekter meningsmålinger helt præcist har.

For og imod meningsmålinger

Der er i Danmark ingen regulering for hvornår og hvordan meningsmålinger skal publiceres. Der er dog forskellige argumenter for og imod, at meningsmålinger bør forbydes. Sønderholm (2018) argumenter for, at der ikke bør være nogen juridiske restriktioner på offentliggørelse af meningsmålingsresultater.

Argumenterne for at forbyde meningsmålinger er blandt andet, at de kan føre til en lavere valgdeltagelse, at de kan medføre mere strategisk stemmeadfærd, at de påvirker vælgerens stemmeadfærd (altså hvilket parti, man vil stemme på), samt at de er forkerte.

Videre læsning

For mere information om hvordan spørgeskemaundersøgelser bruges til at undersøge den offentlige opinion, se Berinsky (2017).

Referencer

Barnfield, M. 2020. Think Twice before Jumping on the Bandwagon: Clarifying Concepts in Research on the Bandwagon Effect. Political Studies Review.

Berinsky, A. J. 2017. Measuring Public Opinion with Surveys. Annual Review of Political Science 20: 309-329.

Bishop, G. F., A. J. Tuchfarber og R. W. Oldendick. 1986. Opinions on Fictitious Issues: The Pressure to Answer Survey Questions. Public Opinion Quarterly 50(2): 240-250.

Bowling, A. 2005. Mode of questionnaire administration can have serious effects on data quality. Journal of Public Health 27(3): 281-291.

Gelman, A., S. Goel, D. Rivers og D. Rothschild. 2016. The Mythical Swing Voter. Quarterly Journal of Political Science 11: 103-130.

Larsen, E. G. og S. G. Straubinger. 2012. Mediernes formidling af meningsmålinger: Indholdsanalyse af folketingsvalg, 2005-2011. Tidsskriftet Politik 15(3): 54-63.

Larsen, E. G. og Z. Fazekas. 2020. Transforming Stability into Change: How the Media Select and Report Opinion Polls. The International Journal of Press/Politics 25(1): 115-134.

Rasinski, K. A. 1989. The Effect of Question Wording on Public Support for Government Spending. Public Opinion Quarterly 53(3): 388-394.

Squire, P. 1988. Why the 1936 Literacy Digest poll failed. Public Opinion Quarterly 52(1): 125-133.

Sønderholm, J. 2018. Burde meningsmålinger være ulovlige? Politica 50(2): 255-272.

Close
Menu