Milgram-eksperimentet

Milgram-eksperimentet

I 1963 publicerede psykologen Stanley Milgram artiklen Behavioral Study of Obedience, hvor det blev undersøgt, i hvilket omfang mennesker følger autoriteter (Milgram 1963). Forsøgspersonerne i eksperimentet bliver informeret om, at de i et læringseksperiment skulle give en anden person stød, hvis vedkommende huskede forkert. Den afhængige variabel i studiet er angiveligt graden af stød forsøgspersonen giver, før de nægter at fortsætte.

Studiets primære formål er dog at forstå lydighed og især hvilke forskellige forhold, der kan forklare variation i lydighed. Det oprindelige studie viste, uden at nogen fik rigtigt stød, at mange deltagerne var lydige og fulgte alle ordre.

Baggrund

Baggrunden for eksperimentet var især at forstå, hvorfor normale mennesker kunne gennemføre onde handlinger, især inspireret af begivenhederne under 2. verdenskrig med Holocaust. Den faglige inspiration kom blandt andre fra psykologen Solomon Asch, der ligeledes havde forsket i konformitet og gruppepres. For en detaljeret historisk gennemgang af baggrunden for forsøget, se Russell (2011).

Eksperimentets procedure

I det oprindelige forsøg er der tre personer til stede under eksperimentet: en forsøgsperson, en “falsk” forsøgsperson (der blot er en skuespiller) og forskeren, der står for eksperimentet. Forskeren fortæller de to forsøgspersoner (hvoraf altså kun den ene er den egentlige forsøgsdeltager), at der ikke vides meget om, hvilken effekt straf har på læring, og formålet med forsøget er at blive klogere på dette.

De to forsøgsdeltagere inddeles via lodtrækning til at være enten elev eller lærer, hvor lodtrækningen er sat op til at lade skuespilleren blive eleven og forsøgspersonen blive lærer. Eleven bliver herefter placeret i en boks, hvor læreren (forsøgspersonen) har adgang til 30 forskellige niveauer af stød, han kan give eleven (fra 15 til 450 volt). Forsøgspersonen bliver bedt om, hver gang der bliver svaret forkert, at gå ét niveau op.

Forsøgsdeltageren skal derefter læse en ordrække op, der skal memoreres af eleven. Når eleven (der som sagt er en skuespiller i forsøget) svarer forkert, er det op til forsøgspersonen at give stød (= udvise lydighed). I løbet af eksperimentet bliver forsøgspersonen informeret om, at det er vigtigt for forsøget, at forsøgspersonen fortsætter med at give strøm.

Resultater

I det oprindelige forsøg adlød over halvdelen af forsøgsdeltagerne alle ordre. I de efterfølgende forsøg var der dog stor variation i, hvor mange personer, der adlød alle ordre (med gennemsnitlig lydighed der varierede fra 0 til 100% på tværs af de forskellige forsøg). Figur 1 viser en oversigt over resultaterne fra de forskellige forsøgsvarianter.

Figur 1: Deltagere der adlød alle ordre (i procent)

Kilde: Perry (2013: 304ff)

Estimatet i forsøg 21 angiver resultatet fra en spørgeskemaundersøgelse Stanley Milgram lavede blandt psykiatere og andre fagfolk, hvor de vurderede, at blot få procent af forsøgsdeltagerne ville adlyde alle ordre. Det interessante er således diskrepansen mellem hvad der blev forventet og hvad forsøgene viste.

Det sidste forsøg, nummer 24, blev afholdt i maj 1962 og er en variant hvor forsøgsdeltagerne blev bedt om at medbringe en nær bekendt (se Rochat og Blass 2014 for en detaljeret gennemgang af dette forsøg).

I en senere meta-analyse af Milgrams forsøg viser Packer (2008), at ulydighed især opstår omkring 150 volt, hvor skuespilleren for første gang beder om at stoppe forsøget.

Replikation og videre forskning

Da der er etiske begrænsninger forbundet med at lave en direkte replikation af Milgrams studie, har forskere primært forsøgt at bruge metoder og tilgange, der kan addressere de etiske udfordringer (se eksempelvis Haslam et al. 2015).

Burger (2009) gennemførte en delvis replikation af Milgrams studie ved blot at inkludere de ti lave niveauer, der ville give op til 150 volt (og dermed ikke op til de 450 volt, der var tale om i Milgrams oprindelige studie). Denne replikation fandt i overvejende grad resultater identiske med Milgrams. Dolinski et al. (2017) brugte samme paradigme til at replikere disse resultater i Polen.

Slater et al. (2015) bruger et virtuelt miljø, hvor forsøgsdeltagerne er bevidste omkring, at der ikke er tale om et virkeligt forsøg. De viser at det er muligt at lave forskning i lydighed uden at det behøves involvere rigtige stød.

Som det kan ses i Figur 1 er der meget variation i lydighedsraterne på tværs af de forskellige forsøg, hvorfor det ikke er overraskende, at forsøgsdeltagerne ikke altid er lydige. Individers tilbøjelighed til at følge autoriteter påvirkes således af faktorer såsom hvorvidt man tror på en autoritets legitimitet (Haslam og Reicher 2012).

Kritik

Der er flere relevante kritikpunkter at rejse til Milgrams eksperiment, og mange introduktionsbøger til socialpsykologi formår ikke at nævne disse (Griggs 2016).

Tolkning af effekter

Perry (2013) rapporterede, at i over halvdelen af variationerne af ekspermentet, fandt Milgram at mere end 60 procent af forsøgsdeltagerne ikke adlød ordre, men Milgram nedtonede betydningen af disse mindre konsistente resultataer.

Haslam et al. (2014) viser, at det ikke nødvendigvis er lydighed, som Milgrams eksperiment måler, at man følger ordrer, men at man gerne hjælper videnskabelige formål.

Etik

Milgrams forsøg har været udsat for meget kritik på grund af de etiske aspekter af forskningen. Den første kritik blev fremsat af Baumrind (1964), der argumenterede for, at forsøgsdeltagerne blev udsat for intens stress og opfordret til at opføre sig ondsindet.

Ekstern og økologisk validitet

Ikke alle forsøgsdeltagere i eksperimentet var overbevist om, at de gav stød, og især de forsøgsdeltagere, der var bevidste herom, var mere villige til at gå hele vejen i forsøget (Perry et al. 2020).

Der er ligeledes diskussioner om, hvad vi kan sige om adfærd uden for en “stærk” situation, som eksperimentet udgør (se Blass 1991).

Videre læsning

For en detaljeret og kritisk gennemgang af forsøgene samt interviews med flere af forsøgsdeltagerne, se Perry (2013). Bogen giver talrige nuancer til eksperimentet og især vigtige forbehold til eksperimentets resultater og tolkninger heraf. For en anden historisk gennemgang af eksperimentet, se Blass (1999).

Referencer

Baumrind, D. 1964. Some thoughts on ethics of research: After reading Milgram’s “Behavioral Study of Obedience.” American Psychologist 19(6): 421-423.

Blass, T. 1991. Understanding behavior in the Milgram obedience experiment: The role of personality, situations, and their interactions. Journal of Personality and Social Psychology 60(3): 398-413.

Blass, T. 1999. The Milgram Paradigm After 35 Years: Some Things We Now Know About Obedience to Authority. Journal of Applied Social Psychology 29(5): 955-978.

Burger, J. M. 2009. Replicating Milgram: Would people still obey today? American Psychologist 64(1): 1-11.

Dolinski, D., T. Grzyb, M. Folwarczny, P. Grzybała, K. Krzyszycha, K. Martynowska og J. Trojanowski. 2017. Would You Deliver an Electric Shock in 2015? Obedience in the Experimental Paradigm Developed by Stanley Milgram in the 50 Years Following the Original Studies. Social Psychological and Personality Science 8(8): 927-933.

Griggs, R. A. 2017. Milgram’s Obedience Study: A Contentious Classic Reinterpreted. Teaching of Psychology 44(1): 32-37.

Haslam, S. A. og S. D. Reicher. 2012. Contesting the ‘‘Nature’’ Of Conformity: What Milgram and Zimbardo’s Studies Really Show. PLoS Biology 10(11): e1001426.

Haslam, S. A., S. D. Reicher og M. E. Birney. 2014. Nothing by Mere Authority: Evidence that in an Experimental Analogue of the Milgram Paradigm Participants are Motivated not by Orders but by Appeals to Science. Journal of Social Issues 70(3): 473-488.

Haslam, S. A., S. D. Reicher og K. Millard. 2015. Shock Treatment: Using Immersive Digital Realism to Restage and Re-examine Milgram’s ‘Obedience to Authority’ Research. PLoS ONE 10(3): e109015.

Milgram, S. 1963. Behavioral Study of Obedience. The Journal of Abnormal and Social Psychology 67(4): 371-378.

Packer, D. J. 2008. Identifying Systematic Disobedience in Milgram’s Obedience Experiments: A Meta-Analytic Review. Perspectives on Psychological Science 3(4): 301-304.

Perry, G. 2013. Behind the Shock Machine: The Untold Story of the Notorious Milgram Psychology Experiments. The New Press.

Perry, G., A. Brannigan, R. A. Wanner og H. Stam. 2020. Credibility and Incredulity in Milgram’s Obedience Experiments: A Reanalysis of an Unpublished Test. Social Psychology Quarterly 83(1): 88-106.

Rochat, F. og T. Blass 2014. Milgram’s Unpublished Obedience Variation and its Historical Relevance. Journal of Social Issues 70(3): 456-472.

Russell, N. J. C. 2011. Milgram’s obedience to authority experiments: Origins and early evolution. British Journal of Social Psychology 50(1): 140-162.

Slater M., A. Antley, A. Davison, D. Swapp, C. Guger et al. 2016. A Virtual Reprise of the Stanley Milgram Obedience Experiments. PLoS ONE 1(1): e39.